Ønsker du at blive klogere på vinproduktionen i forskellige vinhuse? At udfordre dine smagsløg til at kortlægge både drue og land for den enkelte vin? Og ikke mindst smage en række gode og omhyggeligt udvalgte vine? Hos Vinsalget kan du bestille en privat vinsmagning til dit næste firmaarrangement, som festligt indslag til polterabend eller en lærerig aften i vinklubben. Vinsmagningerne er altid unikt tilrettelagt ud fra dine ønsker og budget, så du og dit selskab er sikret en god og velsmagende oplevelse. Vinsmagningerne varer typisk 1,5 – 2 timer og der smages på 6-8 vine. Vejledende priser er som følger:
- 1-6 personer: 2500 Kr.
- 7-10 personer: 3000 Kr.
- 11 og derover: Spørg om pris
Priserne er inklusiv vin, vinbeskrivelser, smageskemaer, og særlige tilbud på selve aftenen. Den endelige pris kan dog variere hvis der er særlige ønsker til tema eller typen af vin. Du modtager et uforpligtende tilbud ved henvendelse til Vinsalget med ønsker til privat vinsmagning. Smagningerne foregår, hvor du og dit selskab ønsker det, hvad end det er i et privat hjem, på arbejdspladsen eller et helt tredje sted. Dog udbyder Vinsalget kun vinsmagninger på adresser i Nordsjælland og hovedstadsområdet. Vi har også mulighed for at afholde vinsmagning i et stemningsfuldt butikslokale på åboulevard i København læs mere her. Nedenfor kan du se de mest populære vinsmagningstemaer hos Vinsalget; du er også meget velkommen til at byde ind med personlige ønsker til smagningens tema og vine.
Rundfart i …. Har du en svaghed for italienske vine? Vil du gerne lære mere om vinproduktionen i det solrige Californien? Eller måske skaldu invitere resten af selskabet på en aften i de franske vines tegn? Du og de andre deltagere kan få et dybdegående og smagfuldt indblik i vine fra Frankrig, Italien, Spanien, Australien, Californien, Sydafrika eller Chile. Hvad karakteriserer landets vine og hvorledes adskiller de forskellige vinhuse sig alligevel i høj grad fra hinanden? Her får I mulighed for at smage og lytte jer frem til svarene.
Samme drue – andet klima. Mange har favorit-druer, når det kommer til vin, men den endelige smag er også betinget af, hvor druesorten er dyrket. I denne vinsmagning sættes der fokus på de mange muligheder med eksempelvis cabernet sauvignon, pinot noir eller shiraz, hvor klimaets vigtige rolle er fremtrædende i smagen blandt de udvalgte vine.
Bobler fra hele verden. Cava, champagne, crémant, prosecco, spumante etc.; der findes talrige lækre mousserende vine, og i denne populære vinsmagning tages selskabet på tur rundt i boblernes velsmagende verden, smager sig frem til forskelle blandt vinene og får mulighed for at finde nye favoritter til festlige lejligheder.Ens for alle vinsmagningerne er det høje faglige niveau samt de nøje udvalgte vine, der matcher det ønskede tema. Kontakt Vinsalget for et uforpligtende tilbud til din næste vinsmagning.
Blindsmagning. Kan du smage forskel på rød-, hvid- og rosévin? De fleste svarer umiddelbart ja, men når det kommer til stykket, så kan selv gamle rotter i vinfaget komme på glatis i denne vinsmagning. Udfordr de andre deltagere, når I med bind for øjnene skal konkurrere i at kende forskel på de tre farver, gætte druesort samt vurdere vinens oprindelsesland i de udvalgte vine. Bemærk at blindsmagning er dyrere end øvrige smagninger, da det kræver ekstra personale til at skænke vinene.
Se også vores vinsmagningskasser, hvis du vil holde din helt egen vinsmagning.